Overvej, hvordan du bedst lægger brikkerne i din økonomi
Vigtige ting at huske på
- Læg dit pensionsbudget i god tid
- Overvej at skrue ned for dine forsikringer
- Hvornår og hvordan kan du få din pension udbetalt?
Hvordan ved du, om du har sparet nok op?
Det er en god idé, at du et godt stykke tid inden din pensionsalder lægger et realistisk budget og holder det op mod de forventninger, du har til livet som pensionist. Budgettet skal være et helhedsbillede, hvor du både indregner folkepension, evt. pensionstillæg, ATP, din egen pensionsopsparing og frie midler.
Måske finder du ud af, at din opsparing er på rette kurs. Men det kan også være, du når frem til, at du har brug for at sætte turbo på opsparingen i dine sidste år på arbejdsmarkedet.
Du kan se din nuværende opsparing og din forventede pensionsudbetalinger i AP Pension ved at logge på appension.dk/minpension. Hvis du har Mobil AP på din telefon, kan du også se dine tal i appen. På pensionsinfo.dk kan du få et samlet overblik over alle dine pensioner – inklusive de offentlige.
Kan du med fordel skrue ned for dine forsikringer?
Det kan være katastrofalt at have for lav en forsikringsdækning, hvis du bliver ramt af sygdom eller død. Men det er også dyrt, hvis du i årevis er overforsikret i din pensionsordning.
Når børnene flytter hjemmefra, og friværdien vokser, vil dit behov for økonomisk tryghed ofte blive mindre. Samtidig vil
din(e) nærmeste pårørendeNærmeste pårørende
Hvis din pensionsordning er oprettet i 2008 eller senere, er dine nærmeste pårørende (i rækkefølge):
- Ægtefælle eller registreret partner
- Samlever, som enten har boet sammen med dig i to år, eller som du har barn med
- Livsarvinger, dvs. børn, børnebørn mv.
- Arvinger ifølge testamente
- Øvrige arvinger
Hvis din ordning er oprettet i 2007 eller tidligere, er din samlever ikke med i rækken. Her vil det altså være dine børn/arvinger, der får udbetalingen, hvis du ikke har en ægtefælle/registreret partner.
Hvis du ønsker, at andre end nærmeste pårørende får pengene, kan du indsætte en eller flere særligt begunstigede på din pensionsordning.
Du har altid ret til at begunstige din (fraskilte) ægtefælle, dine livsarvinger (børn, børnebørn mv.), stedbørn og din samlever. På nogle typer af forsikringer kan du indsætte, hvem du vil. Du kan fastlægge begunstigelsen ved at skrive til AP Pension.
Hvis du har indsat en navngiven begunstiget, kan du senere ændre din beslutning, hvis du ikke længere synes, at den pågældende skal have en udbetaling. Også i det tilfælde kan du skrive til AP Pension.
typisk overtage en stor pensionsopsparing fra dig, hvis du skulle dø. Du kan overveje at skrue ned for dine forsikringer, så en større del af din pensionsindbetaling går til opsparing.
Vil du på pension på det aftalte tidspunkt?
Hvis du vil gå på pension på det tidspunkt, der er aftalt i din pensionsordning, får du automatisk besked fra AP Pension, når tiden nærmer sig. Du får at vide, hvilke muligheder du har, og hvordan du begynder at få din pension udbetalt.
Vil du tidligere på pension end aftalt?
Folkepension, pensionstillæg og ATP er én ting, mens din egen pensionsopsparing er en anden. Din alder afgør, hvornår du kan få folkepension, pensionstillæg og ATP.
Hvis du vil gå på pension tidligere end det tidspunkt, der er aftalt i din pensionsordning, skal du selv give AP Pension besked. Hvis du f.eks. ønsker pension udbetalt fra den 1. oktober, skal vi vide det senest ved udgangen af august – og gerne tidligere.
Hvordan kan du få din pension udbetalt?
Mens du indbetaler til pension, vil du typisk spare op på en ratepension, der står til at blive udbetalt over 10 år. Desuden vil du muligvis også indbetale til en livsvarig livrentepension. Endelig kan du have penge stående på en kapitalpension/aldersopsparing.
Den livsvarige livrentepension kan du ikke ændre på, men din ratepension er fleksibel. Det betyder, at du kan få den udbetalt i en længere periode end 10 år.
Hvis du har en kapitalpension/aldersopsparing, bliver den udbetalt på én gang. Aldersopsparing kan du også vælge at få udbetalt løbende i en periode.
Bliver din pension modregnet, hvis du går på efterløn?
Er du født i 1955 eller før, kan du undgå modregning, når du arbejder i de to første år af efterlønsperioden. Hvis du enten ikke opfylder denne toårsregel eller er født i 1956 eller senere, kan du ikke undgå modregning – uanset om du er begyndt at få din pension udbetalt eller ej.
Har du brug for vejledning om reglerne for modregning i efterlønnen, kan du kontakte os på 7080 5020, eller du kan skrive til os på care@appension.dk
Hvor meget du vil blive modregnet, afhænger blandt andet af størrelsen på din pensionsopsparing. Hvis du ønsker rådgivning om betydningen af modregningen for lige præcis dig, kan du få hjælp af din a-kasse.
Hvordan planlægger du din økonomi?
Din pensionsøkonomi vil typisk være sammensat af forskellige brikker: Folkepension, pensionstillæg, ATP, din egen pensionsopsparing, frie midler – og måske friværdi i en ejerbolig. Det er en god idé, at du et års tid inden pensionen tager en samtale med en rådgiver i AP Pension, så du får planlagt din økonomi bedst muligt.
F.eks. kan det være en fordel, at du bruger dine frie midler først, da du betaler lavere skat af renterne på din pensionsopsparing.
Det er også en god idé, at du overvejer, hvor længe din pensionsopsparing skal strække sig over. Kan du f.eks. klare dig med ratepension i 10 år? Eller skal du sprede udbetalingerne over flere år?Hvor længe dækker dine forsikringer?
Dine forsikringer i pensionsordningen gælder, så længe din arbejdsgiver har aftalt med AP Pension – men maksimalt indtil du går på pension.
Du kan have et par år uden forsikringer i slutningen af dit arbejdsliv. Det er f.eks. tilfældet, hvis du arbejder, indtil du fylder 67 år, men du i din pensionsordning kun er dækket, til du fylder 65 år.