• Samfundsansvar

Fødselsdag: AP Bæredygtig har leveret flotte afkast i sine tre første år

AP Pensions bæredygtige investeringslinje, AP Bæredygtig, fylder tre år. For de kunder, der investerer i AP Bæredygtig, har det været en god ide. De tre første år har budt på flotte afkast.

For at understøtte en bæredygtig udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder, lancerede vi i AP Pension i sommeren 2019 den bæredygtige investeringslinje AP Bæredygtig.

Siden da har vores kunder placeret mere end 5 mia. kr. i AP Bæredygtig, og her tre år efter lanceringen har AP Bæredygtig bevist, at man ikke behøver at gå på kompromis med sit afkast for at investere bæredygtigt.

For fra den 1. juli 2019, hvor investeringslinjen blev lanceret, til den 1. juli 2022 er der flotte positive afkast til de kunder, der investerer i AP Bæredygtig. En kunde med 10 år til pension har i den periode fået et afkast på 5,6 procent, mens en kunde med 20 år til pension har fået et afkast på 7,6 procent og for kunde med 30 år til pension er afkast fra den 1. juli 2019 til den 1. juli i år på 8,6 procent. Dermed har kunderne i AP Bæredygtig fået minimum 1,8 procentpoint mere i afkast om året end i produkter med tilsvarende risikoprofil og samme antal år til pension i resten af branchen (kommercielle selskaber).

Ifølge investeringsdirektør i AP Pension, Rasmus Cederholm, er det investeringer i blandt andet grøn energi, der har været med til at give flotte afkast til AP Bæredygtig i sine første tre år.

- Langt størstedelen af vores merafkast i AP Bæredygtig stammer fra vores reale aktiver, eller de unoterede investeringer. Det er særligt investeringer inden for grøn energi og grøn infrastruktur, der har skabt de positive afkast i AP Bæredygtig, siger Rasmus Cederholm, der godt tilfreds med, hvordan AP Bæredygtig har præsteret i sine første tre år.

- Tal fra Morningstar viser, at AP Bæredygtig i år ligger helt i toppen af tabellen, når man sammenligner branchens grønne/bæredygtige produkter.

Det er vi selvfølgelig meget tilfredse med. Og ser man på tværs af de bæredygtige produkter og de almindelige livscyklusprodukter, så har AP Bæredygtig også klaret sig rigtig godt. Den udvikling er vi meget glade for, fortæller investeringsdirektøren.

Note: Afkastet er efter årlige omkostninger i procent (ÅOP), men før pensionsafkastskat (PAL). Vi har sammenlignet AP Bæredygtig med andre opsparingsprodukter i branchen (kommercielle selskaber) med tilsvarende risikoprofil og samme antal år til pension. Kilde: Morningstar Direct.

Mere end bare klima

Siden AP Pension lancerede AP Bæredygtig har flere pensionsselskaber præsenteret investeringsprodukter med fokus på klima. I AP Bæredygtig er bæredygtighed mere end bare klima. Når du investerer i AP Bæredygtig, støtter du en lang række af FN’s verdensmål. Du er med til at bekæmpe fattigdom og støtte projekter for kvinders rettigheder. Du medvirker til bæredygtig udvikling i verdens fattigste lande og støtter tiltag, der reducerer CO2. Og på den måde gør du en forskel for den verden, du og mange efter dig skal leve i.

Ifølge Rasmus Cederholm kan det også være en fordel at investere bredere end blot med klimaet for øje.

- Vores strategi har et bredere fokus i investeringssammensætningen end industriselskaber, der reducerer CO2 eksempelvis. Det er typisk cykliske selskaber, og det er netop en af de kategorier, der har stået for skud med frygten for en forestående recession. Vi sigter bredt, og derfor har medicinalsektoren blandt andet bidraget positivt til resultatet, siger Rasmus Cederholm, der samtidig tilføjer, at sundhedssektoren er oppe med 3,4 procent i et år, hvor aktier bredt er nede med knap 5 procent.

Vil du vide mere eller investere i AP Bæredygtig?

Hvis du vil vide mere om AP Bæredygtig, så læs mere her

Du kan selv ændre dit invessteringsvalg og f.eks. vælge AP Bæredygtig på Min Pension, hvor du også kan tage vores investeringsguide. Hvis du allerede investerer i AP Bæredygtig, kan du også her vælge, om en større del af din opsparing skal placeres i vores bæredygtige produkt.

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-16.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.